Velkommen, hvor er jeg glad for, at du har fundet vej til mit lille whimsical hjørne af bøger og magiske oplevelser. Her mødes, duften af bøger, tørrede urter, og britisk regnvejr i en smuk keltisk knude. Her på siden kan du finde personlige beretninger og anbefalinger, da jeg skriver om min kærlighed og entusiasme til bøgernes verden, naturens magi og fantastiske rejsedestinationer.

Hvis du, like me, elsker at læse Romantasy, Fantasy, og Romance – Så er du landet det helt rigtige sted. Her Mellem litterære verdner lever bøgerne side om side i en overfyldt bogreol, som jeg elsker at beundre og gå på opdagelse i. På denne side, deler jeg mine læseoplevelser, mine litterære tanker, samt alle de skønne bøger, der har det med at flytte ind i mit lille bibliotek, i løbet af et år. De fleste af de bøger, som lever i min overfyldte bogreol er engelske – der er også danske bøger, men overfloden er og bliver engelske. Mellem litterære verdner kan du forvente beretninger om mine læseoplevelser, anbefalinger samt min litterær begejstring og entusiasme. 

Hvis du fascineres af urternes egenskaber, gamle traditioner og alt der dufter en snert af hekseri – Så træd indenfor hos Den lille Heks. Her har du mulighed for at følge med, mens jeg forsøger at bringer lidt ekstra magi og whimsical witchyness ind i min hverdag. Den lille Heks er både min læremester og min legeplads. That soft spot, hvor jeg trygt, roligt og i mit eget tempo, kan lære om krystallernes vibrationer, tarotkortenes hemmeligheder, og planternes egenskaber samt årstidernes ældgamle fejringer – og alt der imellem. Hos Den lille Heks, kan du forvente at læse om hverdagsmagi, nørderi og everything witchy. 

Hvis du elsker bøger, rejser og everthing British – Well, then you are my kind of person. Med Eventyrpasset har du mulighed for, at følge med, når jeg pakker kufferten og drager på opdagelse, både alene og sammen med andre. Storbritannien er mit andet hjem – og måske, er det også dit. Det er de små ting, der gør, at jeg altid vender tilbage, and let’s be honest, så smager teen bare bedre. Storbritannien vil ofte være omdrejningspunktet for mine eventyr. Indimellem lokker mit boardingpas, mig også på andre eventyr, men det er kun, når andre destinationer hvisker højt nok. Når mine eventyr ikke kalder på et boardingpas, er det ofte fordi destinationen er en bogmesse eller -festival. Med Eventyrpasset kan du forvente at læse om mine eventyrlige rejseminder, hyggelige oplevelser og andre skønne personlige øjeblikke.

Jeg håber, du har lyst til at følge med, udforske bloggen og lade dig inspirere. Så lad os sammen gå på opdagelse i bøgernes verden, naturens magi og fantastiske rejsedestinationer  – her er altid plads til én mere i min magiske cirkel. 

Because what was a book, if not a portal into another realm, another timer, another life even.
– Callie Hart