Den ugifte hertug – ★★★★★

Ægteskabssæsonen for Regency-æraens overklasse bliver langt mere interessant og skandaløs, når den bliver krydderet med en god omgang sarkasme, kærlige og venskablige dødstrusler og ikke mindst en sladderspalter der har små spioner i hver en afkrog af selskabslivets festligheder og arrangementer. Med Julia Quinn’s Regency-univers mødes Jane Austen, Downton Abbey og Gossip Girl i en skøn vals. 

Forfatter: Julia Quinn
Serie: Familien Bridgerton
Genre: Historisk Romance
Forlag: People’s Press  
ISBN: 978-87-7036-786-8
Format: Paperback 
Sprog: Dansk
Kilde: Købt i Bilka

Bogens bagsidetekst…

London, 1813. Daphne Bridgerton er både begavet og smuk – alligevel modtager hun kun ægteskabstilbud fra bejlere, hun ikke synes om. Men da den unge hertug Simon Bassett kommer til byen, forandres alt.

Sammen lægger Daphne og Simon en snedig plan: Hvis de indgår en falsk forlovelse, vil den rette type frier måske endelig få øjnene op for Daphne, og samtidig vil overklassens ægteskabsgale mødre forhåbentlig holde sig lang væk fra Simon, som ingen intentioner har om at gifte sig. Nogensinde.

I begyndelsen går planen som smurt, men efterhånden som dagende går, bliver det sværere og sværere for både Daphne og Simon at skelne mellem skuespil og ægte følelser.

Min anmeldelse… 

Jeg ved godt bogen, filmen og/eller tv-serien er to vidt forskellige ting, men en gang i mellem kan en interessant og ny trailer til en film og/eller tv-serie skabe interesse for en bog. For mig er det efterhånden sket et par gange eller tre, og heldigvis har det altid medført nogle gode læse oplevelser. 

Jeg fik øjnene op for både Outlander og A Discovery of Witches gennem deres respektive tv-serie trailer. Og denne gang galde det så Den ugifte hertug. I sidste uge falde jeg i YouTube fælden, hvor jeg blandt andet så Netflix trailer af Bridgerton – og tænkte “Den er jeg nødt til at se, men først skal bogens læses”. Jeg havde i forvejen gået og skævet til bøgerne i serien Familen Bridgerton, da forsiderne og bøgernes bagsidetekster talte til min læselyst. Og Julie fra Litfix‘s inspirerende og smukke billeder af serien samt hendes anmeldelse af Den ugifte hertug, var med til at tænde op under min før nævnte læselyst. 

Den ugifte hertug er den første bog i meget lang tid som jeg læste i ét stræk, på lige lidt over 12 timer. Jeg elskede den så meget, at det nærmest var umuligt at lægge den fra mig. Den er skrevet i et let og flydende sprog, som udfolder historien på en elegant og behagelig måde. Jeg fløj gennem bogen og er dybt ærgelig over at jeg ikke er i besidelse af de næste bøger i serien – for jeg vil virkelig gerne vide, hvordan kærligheden finder resten af Bridgerton-familien. 

Karakterende er, efter min mening, veludførte og deres sarkastiske og spydige kommentarer er en fornøjelse at læse. Specielt fordi Historiske Regency Romancer godt kan følelse ophøjet, utilnærmelige og urealistiske i forhold til nutidens tankegang. Misforstå mig ikke, jeg elsker historisk fiktion skrevet med inspiration i 1800-tallets normer og idealer. Og når disse blandes med en god gang sarkasme og en humoristisk omgang kærlige og venskabelige dødstrusler så opstår der en magi, jeg ikke havde forventet. Og jeg elskede det. Tilføj dertil en kvindelig karakter med ben i næsen, som holder sig inden for samfundets normer, samtidig med at hun også bryder disse på sin helt egen stilfærdige måde. Og du er garanteret en god læseoplevelse og historisk kærlighedshistorie.  

Normalt bryder jeg mig ikke om at læse en bog, hvor man hører historien fra flere forskellige siden, men i Den ugifte hertug, fungeret det super godt. Der er en fyldende overgang, som gør at man ikke følte sig forladt når man skiftede synsvinkel. De forskellige synesvinkler i Julia Quinn’s Regency-univers er en nødvendighed, der skaber en nuanceret og mangfoldig fortælling. 

Med den første bog i Julia Quinn’s Familien Bridgerton, har jeg genfundet min kærlighed til historiske kærligheds romaner. Udover at jeg skal have læst resten af bøgerne i Familen Bridgerton, så skal jeg 100% have fundet flere bøger inden for denne genre – samt have læst og genlæst de 100+ historiske Harlequin, som allerede er en del af mit hjemmebibliotek, når altså de engang komme hjem fra mit depotrum og igen fysisk er at finde i min bogreol.  

Hvis I står og mangler en let, ligetil og skøn kærlighedsroman, så kan jeg 100% anbefale, at I giver jeg i kast med Den ugifte hertug og reste af bøgerne i Julia Quinn’s serie om Familen Bridgerton. Jeg nød i hvert fald, hver en side i denne skønne fortælling og jeg glæder til at læse videre. 

God Læselyst