Crave – ★★★★★

Når døden banker på døren og stjæler ens kære alt alt for tidligt, og man kort tid derefter erfarer at monstrøse og overnaturlige væsner er virkelige, så lærer man at værtsætte livets små glæder. Specielt hvis det betyder at man overlever endnu en nat. 

Forfatter: Tracy Wolff
Serie: Crave #1
Genre: Fantasy, YA
Forlag: Hodder & Stoughton
ISBN: 978-1-529-35555-0
Format: Paperback
Sprog: Engelsk
Kilde: Købt på Saxo

Bogens bagsidetekst…

There is nothing normal about Katmaere Acedemy. Nothing, that is, except Grace. 

The lone mortal in an elit school for witches, shapeshifters and vampires, Grace is a curiosity to some af her fellow students – and a affront to others. When she is viciously attacked within days of her arrival, it quickly becomes clear that someone will go to great lengths to see her dead. 

Caught between warring factions, her life on line, Gracy doesn’t have long to decide who she truest, who she can love – and who she most definitely can’t…

Min anmeldelse… 

Det kan godt være at jeg efterhånden er tætter på de 30 end 25, men min indre teenager, og ikke mindst mit ungpigehjerte, forelskede sig hovedkulds i  Katmaere Akademi og dets studerende. Specielt den mørke, seriøse og kolde Jaxon Vega fik møvet sig ind under huden på mig, hvor han rigtig kunne bide sig fast. Og efter at have vendt den sidste side, er jeg glad for at jeg var forudseende nok til at købe bog nr. 2 i serien, for jeg skal helt sikkert læse videre. Jo før, jo bedre.   

Det første der fangede mig ved bogen var dens smukke smukke forside – og dennes association til Twilight. Og ja, jeg ved godt man ikke kan eller skal bedømme en bog på dens forside, men det hænder oftere end god er. Men så igen, en smuk forside er nu også vildt inspirerende, og derudover indbyder en fængslende forside gerne læseren til at gå på opdagelse i bogen. Det næste som indfangede mig, var at det var en vampyr bog. De to ting alene – forsiden og vampyrende – gjorde at det ikke kunne gå for stærk med at få lagt bogen i indkøbskurven. Og jeg skal 100% havde de næste to bøger når de en gang udkommer her i løbet af 2021. 

Spændingen var høj og nervøsitet stor, for nå en bog bliver reklameret for som “Fandom’s new favourite vampire romance obsession” og “This generation’s Twilight“. Så er der lagt op til noget stort, i hvert fald hvis I spørg mig, og faren for at den falder igennem er monumental. Men heldigvis for mig, så vist det sig at være lige min kop kakao hele vejen igennem. En oplagt betagelse, nye mystiske og mærkværdige personligheder og en god omgang overnaturlig magtkamp – og så kan I næsten være sikker på at jeg giver mig i kast med bogen. Jeg ved ikke helt om jeg er klar til at gå med på hypen i forhold til “Fandom’s new favourite vampire romance obsession” og “This generation’s Twilight” da jeg har en anden vampyr romance som jeg sværger til – og nej det er ikke Twilight –  men jeg er 100% med på at Crave kan noget magisk, og da jeg læste den tilbage i november var jeg da også opslugt af karakterende og historien. 

Når vi dykker længere ned i hvad der fangede mig ved bogen, så har  kapiteloverskrifterne en en stor del at sige, og bogen får to stjerner/★★ alene på baggrund af disse – for det har de fortjent. 

Kapitel 6: No, I Really Don’t Want to Build a Snowman 
Kapitel 11: In the Library No One Can Hear You Scream
Kapitel 31: Big Girls Don’t Cry (Unless They Want To)
Kapitel 38: Nothing Says “I Like You” Like a Fang to the Throat
Kapitel 43: What Doesn’t Kill You Still Scares the Hell Out of You
Kapitel 57: Double, Double, Toil and a Whole Lot of Trouble
Kapitel 62: Where There’s Smoke, There’s a Dead Vampire

Overstående kapiteloverskrifter er et lille udpluk af hvad bogen har at tilbyde af finurlige og spænende overskrifter. Men foruden disse overskrifter så er jeg som sagt også helt vild med og mega forelsket i bogens univers, karakter og handlingsforløb.

I bogen møder vi Grace, en ung kvinder, som lige har mistet sine forældre, og dermed, forståeligt nok, ikke helt ved hvilket ben hun skal stå på. Hendes fundament er sunket i grus og intet følelse længere rigtigt. Men hun prøver, og nægter at lade sorgen styre sin gøren og laden. I et forsøg på at hele, flytter Grace ind på den skole hendes farbror/onkel styrer. Her møder hun en verden hun ikke vidste eksisteret, samtidig med at hun møde en ligesindet, som uden dikkedarer forstår Graces smerte og sorg. Som en fugl fønix genopbygges Graces livsfundament i en verden, hvor hekse, formskifter – varulve og drager – og vampyrer eksister. Og selvom verden ikke længere er helt normal, så er Graces problemer relative normale; Nypige i klassen, med den dertilhørende ubehagelige opmærksomhed. En eventuel ny kærligheds interesse, som er lige så forvirrende og irriterende som et hankønsvæsen nu en gang er. Et nyt klima, fyldt med kulde, sne og højdesyge – og ingen som iklæder sig i det tøj, som passer til vind og vejr. Men hvis dette ikke er nok, så virker det også som om Grace er hjemsøgt af en gardin omgang uheld – hvis overordnet mål er Graces død. Så alt i alt, ikke noget at skrive hjem om, eller noget…

Det er 100% en YA-bog og dermed også fyldt med denne genres klichér (ikke at der på nogen måde er noget galt i det – jeg elsker det tydeligevis – men nogen kan se det som et problem). Hvilket også betyder at noget af handlingen var forudsigelig, mens andet kom så meget bag på mig – at jeg stadig ikke ved hvordan jeg skal forholde mig til det, men forhåbentlig kan bog 2 hjælpe mig. Crave forsøger ikke at gemme eller undgå klichéerne, og jeg har en tydelig fornemmelse af at bogen falder i samtlige fælder med fuld overlæg. Hvilket jeg synes er et frisk pust, til en genre som ofte bliver kritiseret for dens klichér. Men hvis I spørg mig, er en kliché en kliché fordi det virker, så det er sjældent mig, som klagere over klichéerne – da jeg gerne læser en bog på bogens og historiens præmisser.    

For mig skaber Crave association ikke bare til Twilight, men også House of Night og andet vampyr-populær-kultur som Legacies med mere – og den kommenter gerne på disse associationer. Jeg ELSKER det. Men den del jeg nok elsker mest er dens trekants-drama, som måske egentlig ikke er et trekants-drama, da der, i min optik, ingen tvivl er om hvem Graces hjerte tilhøre. Men derfor er der stadig lagt op til hele diskussionen om man er #TeamJaxon eller #TeamFlint eller sagt med andre ord – om man er #TeamVampyr eller #TeamDrage. Og selvom jeg er lige så vild med drager som alle andre Fantasynørder, så kommer jeg ikke uden om at jeg 100% er #TeamJaxon / #TeamVampyr. Men så igen, jeg forelskede mig også i vampyrens mørke, længe før jeg fik øjnende op for dragernes charme. 

Fra Grace allerførste møde med Jaxon og til allersidste side i bogen, var der et eller andet ved Jason som tiltalte mig. Selvom han er vildt arrogant med det største gudekompleks jeg længe har læst. Og trods hans fejl og mangler, så er hans intentioner og handlinger bygget på et moralkodeks jeg meget godt kan lide. Det kan godt være han ikke er the good guy, men han er nu heller ikke helten. For i Crave har vi med en kvindelig hovedperson som god kan og gerne vil rede sig selv – selvom hun fra tid til anden har brug for en hjælpende hånd, uanset om den kommer fra en vampyr eller drage – eller ligefrem en heks eller noget helt 17… Og når sidste side er vendt i bog 4  så håber jeg at Grace vælger Jaxon og den kærlighed der blomstrer mellem dem – uanset de komplikationer og farer som der vil være ved at vælge dette forhold.     

Edward Cullen go home, there a new vampire in town. 

Alt i alt en fortryllende YA-Paranoral-Fantasy-Romance. Jeg var vild med den og glæder mig til at dykke videre ned i Katmere Akademis forunderlige og overnaturlig univers. Mit fantasy-elskende-teenagerhjerte fik alt hvad det længste efter og så meget mere. Så hvis man er til en kliché fyld fortælling, som kræver at man læser den på bogens og historiens præmis – så kan jeg varmt anbefale at man sætter tænderne i Grave og lader sig opsluge af beboerne på Katmere Akademi.  

God Læselyst