Caraval – ★★★

Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine Forlaget

Hvem eller hvad kan man stole på, når man ikke kan stole på sig selv, sine sanser eller sin omverden samt de mennesker og andre elementer der befinder sig der.

Forfatter: Stephanie Garber 
Serie: Caraval #1
Genre: Fantasy
Forlag: Turbine
Sprog: Dansk

“Bogens bagside tekst:
En legendarisk konkurrence. 

En tryllebindende kærlighedshistorie. 

Et ubrydeligt bånd mellem to søstre. 

ADGANSBILLET – Giver adgang til Caraval én gang. 

PORTENE LUKKER VED MIDNAT på den trettende dag i vækstsæsonen i Det elantiske dynastis år syvoghalvtreds. Enhver, der ikke når ind indn da, udelukkes fra spillet og mister muligheden for at vinde årets præmie: at få ét ønske opfyldt. 

Velkommen, velkommen til CARAVAL…
Pas på, du ikke lader dig rive med…

Bogforsides inderlap:
Scarlett Dragna har aldrig været andre steder end på den lille ø Trisda, hvor hun bor med sin vilde lillesøster Donatella og sin grusomme far. Men gennem hele sin barndom har hun længtes efter at opleve Caraval – den årlige forestilling, hvor publikum spiller med i en farlig blanding af virkelighed og fantasi.

Netop som Scarlett har opgivet alt håb om at deltage i Caraval, modtager de to søstre en invitation. Med hjælp fra en mystisk, ung sømand fører Donatella sin storesøster til den ø, hvor Caraval opføres, men inden længe forsvinder Tella. Scarlett er tvunget til at slå sig sammen med den unge sømand og forsøge at finde sin søster, inden spillets femte dag er omme, hvis hun vil have noget håb om nogensinde at se Tella igen...

Jeg har det meget bandet med denne bog. På den ene side fandt jeg den vild spændende, super eventyrlig og magisk – MEN på den anden side synes jeg den prøver at være noget den absolut ikke er!

[…] på samme måde som et ord kan virke større, når man sætter et udråbstegn bagved.” – Caraval side 97.

Caraval har rigtig stor potentiale, men desværre synes jeg ikke helt at den formår at leve op til dette potentiale – hvilket jeg faktisk synes er en stor skam. På mange måder havde jeg en fornemmelse af at Caraval forsøger at være et ord og en verden med et udråbstegn efter, og dermed forsøger den at virker større end den er eller kan bære.

Selvom jeg ikke synes at Caraval helt lever op til mine forventninger eller det potentiale den ligger op til, så formåede den alligevel at fange min interesse og skabe en interessant læseoplevelse.

Jeg er hel vild med bogens brug af farver og sanser – smags- og lugtesansen – men det er blandt andet også her mit problem opstår.

Bogens hovedperson Scarlett oplever verden, dens sanseindtryk og hendes følelser i farver – og specielt stærke farver – og de smage og lugte hun associationer hertil. Hvilket var en vild fed oplevelse, da det var med til at læseoplevelsen blev magisk og eventyrlig.

Men som sagt var det også her kæden hoppede af for mig, da jeg desværre synes det en gang i mellem blev lidt for meget, samtidig med at jeg ikke helt kunne finde “regelsættet” for farvernes magiske oplevelse.

Allerede i Scarletts “mørke” og trivielle hverdag, spiller farverne en stor betydning, hvilket desværre gør at farvernes magi ikke bliver nær så stor eller eventyrlig i Caraval’ets ekstraordinære og usædvanlige verden – og det synes jeg virkelig var en skam, for dermed mister Caravel’ets store dele af dets magi.

Derudover havde jeg en helt andre forventinger til den forestilling og verden som Caraval danner ramme for.

Inden jeg gik jeg i gang med bogen var jeg af den opfattelse at Caraval var en form for magisk, ekstraordinært og usædvanligt mørk cirkus og markedsplads – og ikke en “morderne” by og ø med dertilhørende faciliteter- hvilket måske er den væsentlige grund til at bogen og dens univers havde svært ved at suspendere min egen virkeligheds forståelse.

En af bogens helt store plusser var dog den måde hvorpå Caraval’ets magi lod sig påvirke af Scarletts sindstilsand. Uheldigvis var det som om at bogen ikke helt kunne følge denne forbindelse til døren.

Scarlett har en vigtig forbindelse til Caraval’ets og dets mørke mester; Mester Legend, men desværre eller gudskelov ikke den form for forbindelse som bogen af flere omgange ligger op til – hvilket er godt, da det  måske havde været for forudsigeligt – og ja, jeg var faktisk af den overbevisning af jeg havde regnet plottet og handlinger ud. Heldigvis viste det sig at jeg tog fejl, desværre betød det at bogen mistet noget af dens magi.

Som sagt har Scarlett en forbindelse til Caraval og Legend, omend en anden end jeg for eksempel havde håbet på – hvilket uheldigvis betød at min læseoplevelse ikke virker helt så stærkt eller troværdig som jeg kunne have ønsket. Trods mine problemer og blandet følelser med bogens univers, karakter og magi så var det en vild fed og spændende læseoplevelse – og jeg glæder mig til at læse fortæsttelse.

God læselyst

Skriv et svar