Bogsnak,  Book Tags

The Reading Habits Tag

Tilbage i marts måned blev jeg tagget af Line fra Forestilling om Paradis til at svare på “The Reading Habits Tag”. Simone fra Boghjørnet har oversat spørgsmålende som oprindeligt er lavet af TheBookJazz, og jeg genbrugere Simones oversættelse.

1. Har du et bestemt sted til læsning derhjemme?
Min forturkende læseplads er min seng. Her kan jeg både sidde op eller ligge ned mens jeg læser, samtidig med at jeg kan putte mig i min dyne og nyde min bog og det udnivers som bogen præsentere mig for.

2. Bogmærke eller et random stykke papir?
Helt klart bogmærker, jeg har dog en frygtelig tendens til at smide mine bogmærker væk, så derfor bruger jeg for det meste bare et random stykke papir eller hvad jeg lige har ved hånden som for eksempel et blondebånd.

3. Kan du bare stoppe med at læse, eller bliver du nødt til at vente til et nyt kapitel/du har læst et bestemt antal sider?
Selvom jeg foretrækker at stoppe med at læse ved en naturlig pause i bogen, som foreksempel et nyt kapitel, linjeskift osv., så kan jeg stoppe med at læse hvor som helts i en bog – selvom det altid at svært at lægge en bog fra mig.

4. Spiser eller drikker du, når du læser?
Jeg drikker gerne the, kaffe, chailatte eller hvad jeg lige har lyst til mens jeg læse. Jeg spiser ikke rigtig mens læse, altså med mindre det er slik, chokolade eller snacks, da jeg ikke kan konsentere mig om både at spise “rigtig” mad og læse samtidig – læsningen bliver for afbrudt, så derfor ligger jeg altid bogen fra mig nå jeg skal spise.

5. Multitasking: Musik eller TV mens du læser?
Begge dele, kommer helt an på situationen. Jeg fortækker musik eller at der er hel stille, men nogen gange få TV’et også lov til at køre i baggrunden.

6. Én bog ad gangen eller flere på samme tid?
Det variere. Nogen gange læser jeg flere bøger på samme tid og andre gange læser jeg kun én bog ad gangen. Det kommer helt an på hvilket læse-humør jeg er i, og hvor mange bøger der fanger min interesse.

7. Kun læse hjemme eller alle steder?
Jeg kan læse alle steder. Jeg har altid minimum én bog med mig – uanset hvor jeg er og hvad jeg skal – så jeg har mulighed for at læse, hvis behovet opstår.

8. Højtlæsning eller stille læsning i dit hoved?
Stille læsning i mit hoved – selvom min stille læsning gerne er højtlæsning i mit hoved. Men jeg synes nu også det er hyggeligt at læse højt for andre.

9. Læser du forud eller springer du sider over?
Jeg fortrækker så vidt muligt ikke at læse forud eller springe noget over, men nogen gange sker det helt uden at jeg tænker over det, og andre gange så sker det bevidst hvis jeg har læst bogen før. Men som udgangspunkt så læser jeg bogen ord for ord, uanset om jeg har læst bøgen før eller ej.

10. Knække ryggen eller beholde bøgerne som nye?
Jeg foretrækker at beholder mine bøger så nye som muligt. Hvis det kan undgås så knækker jeg helt ikke ryggen på min bøger, og hvis det sker så ærgre jeg mig gul og blå.

11. Skriver du i dine bøger?
Nej, det gør jeg ikke. Jeg skriver i mine studiebøger, men hvis du spørg mig, så er der også forskel på om det er faglitteratur eller skønlitteratur. De eneste som få lov til at skrive i mine skønlitterære bøger er bogens forfatter i forhold til at få bogen signeret.

12. Hvem tagger du?
Jeg vil gerne tagge Eva Lucia fra Eva Lucia Music and Literature, Irene fra Boghunden og Bjørg fra Pipalukbooks , i håb om at de har lyst til at lege med, hvis de ikke allerede har svaret på dette tag.

En kommentar

Leave a Reply