Boganmeldelse,  Bogreolen,  Bøger,  Fantasy,  Serier,  YA / Ungdom

Evnen – ★★★★★

En krig mellem verdenerne er under opsejling, og Hirka stå i centrum af stormensøje. Men hvordan stopper man en krig, når man er resultatet af den historien, som ligge til grunde for krigen?

Forfatter: Siri Pettersen
Serie: Ravneringene #3
Genre: Fantasy
Forlag: Høst & Søn
Sprog: Dansk

Forstil dig at være et ikon for et frygtet folk. Symbolet som samler dem omkring had og hævntørst. Som datter af en ligfødt hærfører i eksil, er det din skæbne at markere begyndelsen på enden. 

Hirka har endnu engang rejst gennem ravneringene og er havnet i de ligfødtes ruge – en kold, hierarkisk verden, hvor foragten for svaghed regerer. Hun må derfor bruge snilde og kløgt for at overleve i sin nye familie i håb om at holde Rime i live og Ymslanda trygt. Men de ligfødtes tørst efter Evnen er altopslugende, og Hirka indser, at den krig, hun prøver at standse, er ustoppelig. en En indsigt, som snart vil udfordre alt, hun har troet på og kæmpet for. 

Evnen er sidste del i Siri Pettersens anmelderroste fantasy-triologi RAVNERINGENE om Hirka Haleløs – en historie om mod, krig og dødelige intriger; om at acceptere forskelligheder på tværs af verdener, men også om den altoverskyffende kærlighed, der tåler og overvinder alt.

Så sluttede dette fantastiske eventyr, og sikke en rejse det har været. Endnu engang har Siri Pettersen taget mig med storm.

Planen var at jeg gerne ville genlæse både Odinsbarn og Råddenskab, inden jeg begav mig med Hirka ud på denne sidste del af rejsen. Men Evnen havde helt andre planer. Den blev ved med at hviske “Læse mig! Læse mig!”, og til sidst kunne jeg ikke stå imod. Og for første gang på denne magisk rejse, var jeg ikke nervøs for at følge Hirka – som jeg har været både med Odinsbarn og Råddenskab – så selvfølgelig fulgte jeg hende blindt og tillidsfuldt.

I Evnen følger vi Hirka og Rime ud på en smertefuld rejse, da de begge gør sig klar til krig. En krig, hvor de ikke står på samme side, men til gengæld er fjender og modstandere. Og som om det ikke er nok så er både Hirka og Rime usikker på hvem blandt deres fæller de kan stole på.

Det er ikke altid lige let at skelne mellem ven eller fjende, men så må man lade hjertet råde, og forhåbentligt vil dette føre en på rette vej.

På sin rejse til de Blindes verden få Hirka langt om længe den fulde forståelse hvem hun er og hvad hun er i stand til – og ikke mindst en viden om hvorfor hun blev født. Så er spørgsmålet så bare, hvordan hun vil forholde sig til denne viden og hvordan hun vil udnytte den til sin fordel.

Evnen er en helt igennem fuldendt afslutning på en fantastisk og uforglemmelig historie. Og ligesom med de foregående bøger, så formåer Siri Pettersen, skabe en fortæller som tryllebinder sine læse fra start til slut.

God læselyst

2 kommentarer

Leave a Reply