Boganmeldelse,  Bogreolen,  Bøger,  Fantasy,  Serier,  YA / Ungdom

Odinsbarn – ★★★★★

Ravnene er landet og har indtaget bøgernes magiske univers. 

Forfatter: Siri Pettersen
Serie: Ravneringene #1
Genre: Fantasy
Forlag: Høst & Søn

Bogens bagside tekst:
Forstil dig at mangle noget alle andre har. Noget som beviser, at du hører til i denne verden; noget så vigtigt, at uden det, er du ingenting: En pest, en myte – et menneske.

Som ung opdager Hirka, at hun er et Odinsbarn – en haleløs råddenskab fra en anden verden. Foragtet. Frygtet. Og jaget. Hun aner ikke længere, hvem hun er og er tilmed på flugt for sit liv. Men dette er kun begyndelsen, og Hirka er ikke den eneste råddenskab, der er kommet fra en anden verden, men måske den eneste, der ikke er kommet for at dræbe.

Odinsbarn er en storslået, spændende fantasyfortælling med rødder i nordisk mytologi. En historie om at skille sig ud fra mængden, om fremmedhad, fordomme, magtbalance og kærlighed. Det er den første af tre bøger om pigen Hirka i trilogien RAVNERINGENE.

Jeg var næsten bange for at læse denne bog. Jeg havde fået hyped den så meget op over for mig selv, at jeg var bange for at blive slemt skuffet. MEN da jeg først var kommet igang, kunne jeg ikke stoppe igen. Den var fantastisk og overgik langt mine forventninger! Odinsbarn tog mig med på en fortryllede rejse, som bekræftede min kærlighed til fantasy genren og dennes fantastiske fortællinger. Den viste mig, at bøgernes fængslende magi til alle tider kan bliver større. Odinsbarn tager sine læsere med ud på en eventyrlig, magisk og uforglemmelig rejse. Det var en fantastisk læseoplevelse, og det bliver ikke sidste gang, at jeg træder ind i Ravneringene’s gribende univers.

Odinsbarn et mesterværk af højeste kvalitet. Lige fra første side til sidste punktum, bliver læseren draget ind i en verden, hvor den nordiske mytologi er et vigtigt element. Herfra lade bogens sig inspirere af Odins visdom, ravnene Hugin og Munin samt Ravnerock, (det var i hvert fald den opfattelse jeg fik, da jeg læste bogen) og det er blandt andet igennem disse elementer at Siri formår at skabe et univers og en fortælling, der tryllebinder sine læsere.

Normalt er jeg ikke stor fan af, at en bog bliver fortalt fra flere forskellige karakters synsvinkel, men i Odinsbarn elsker jeg det. Ved at lade fortællinge blive fomtalt gennem Hirka, Rime og Urd, for læseren virkelig mulighed at lære de forskellige karakter at kende, samt deres forståelse af den verden de lever i, og dette gør historien og karakteren mere levende og virkelige.

Jo længere jeg bevægede mig ind i Odinsbarn, jo mere fascineret og forelsket blev jeg i historien, verden og karakterne. Jeg ELSKER Odinsbarn og jeg glæder mig til at læse fortsættelsen.

God læselyst

3 kommentarer

Leave a Reply