Bogreolen,  Bogsnak,  Bøger

Mit år i bøger – 2016

For lidt over 3 måneder siden, så bloggen dagens lys for allerførste gang, og selv om der endnu ikke er så mange bøger på bloggen, så er der alligevel bleven læst en hel del.

Jeg har haft rigtig mange gode læseoplevelser i 2016. I årets første 6 måneder fik jeg genlæst og læst videre på bøger og serier som jeg har haft fornøjelsen af at stiftet bekendtskab med før. I årets sidst 6 måneder har jeg fået stiftet bekendtskab med en masse ny spænde bøger, og der er helt klart et par stykker som jeg kommer til at vende tilbage til igen og igen.

Det er meget få af de bøger jeg har læst i 2016 som er på bloggen, men de skal forhåbentlig nok komme på et eller andet tidspunkt – jeg skal dog lige have genlæst dem inden.

Nogle af de helt store læse oplevelser har været:

Pettersen, Siri – Odinsbarn – Ravneringene #1
Pettersen, Siri – Råddenskab – Ravneringene #2

Mass, Sarah J. – A Court of Mist and Fury – A Court of Thorns and Roses #2

Mass, Sarah J. – Kongens forkæmper / Throne og Glass – Throne of Glass #1

Cass, Kiera – Udvælgelsen – Selection #1
Taylor, Laini – Ildenglen – Ønskekræmmerens datter #1

Young, Samantha – Dublin Street – On Dublin Street #1
Leighton, M. – Hvide løgne – Pretty #1

Ahrnstedt, Simona – Arvingen – De la Grip/Only One Night #1
Vørs, Pernille – Englens død – Dominic-Trilogien #3

De har alle været bøger og serier, som har beriget min verden på en måde som kun litteraturen kan.

Derudover har jeg for første gang i nogensiden været tilmeldt Goodreads læseudfordring. Mit mål var at jeg gerne ville forsøge at nå at læse 50 bøger i løbet af 2016. Et mål som jeg nåede den 1. september, da jeg blev færdig med Odinsbarn. Jeg havde ikke regnet med at jeg ville nå mit mål så hurtigt, men okay, når man læser 30+ bøger i løbet af sommerferien, så er der lige pludseligt ikke så lang til de 50. Da jeg nu havde nået mit mål for hvor mange bøger jeg forventet at læse, synes jeg det var at spænde at se hvor mange bøger jeg egentlig kunne få læst på et år. Så jeg forsatte med at læse og jeg oversteg mit mål med 20 bøger – så jeg i alt nåede op på i alt 70 læste  bøger i 2016. Så målet for næste år er som minimum at når at læse lige så mange bøger som jeg gjorde i år.

Det bliver spænde at se hvad 2017 bringer af læseoplevelser – både nye og gamle.

Godt nytår og God læselyst.

Leave a Reply