Vampyrens Kakaoselskab #2 – Læser Julebestiariet

I november inviteret Vampyrens Kakaoselskab jer inden for til vores første officielle samlæsning. Og det her være super hyggeligt. Tracy Wolff’s Crave var alt hvad jeg havde forventet – og mere til. Om end det også skal siges at vi i Vampyrens Kakaoselskab havde blandet meninger om bogen og dens indhold, men alt i alt var den en god oplevelse og en god starte på vores lille bogklub. Så vi fortsætter succesen.

Nu står julen for døren og vi er kommet til kalenderens mest hyggeligste måned, DECEMBER. I denne måned har vi i Vampyrens Kakaoselskab valgt at læse Benni Bødker & John Kenn Mortensens Julebestiariet. Nogen af os har læst den tidligere, andre af os har stirret længe efter den og nu skal den endelig læses. Og så endda på den mest hyggeligst måde – vi skal nemlig læse den sammen.

Julebestiariet er en julekalenderguide til vinterens monstre. Hver dag i december frem til og med den 24. bliver der fortalt en lille beretning i relation til forskellige underjordiske væsner og andet troldtøj, så vi herigennem bedre kan forstå de traditioner og ritualer vi har, når det kommer til julen og dens (u)hygge. Men for at kunne forstå dette bedre, tænker jeg at det er en god ide at give jer et smugkig ind i Julebestiariets indledende forbemærkning:

“I.
Ved juletid sætter vi gerne en skål risengrød ud til nissen, selv om de fleste af os ikke længere rigtig ved, hvorfor vi gør det. Eller hvorfor det kan være livsfarligt at glemme smørret på toppen af grøden.
Julen er fuld af traditioner og ritualer, som vi gladelig deltager i, men hvis nærmere indhold og baggrund vi hverken kender til eller forstå. Sådan var det ikke for vores forfædre. De vidste, at julen ikke kun er hjerternes fest, men i højeste grad også smerternes fest. For dem betød julemåneden først og fremmest den mørkest tid på året. Den farlige tid, hvor de underjordiske viser sig iblandt menneskerne, og hvor portene til andre verdner står vidtåbne.
sådan er det stadig. Vi er bare ikke længere bevidste om det og derfor også dårligt rustede til at klare os. For ligesom julen rummer mange fristelser, rummer den også mange rædsler. Nærværende til Juliebestiarium kan forhåbentligt være en hjælp til overlevelse.

[…]

III.
På de følgende sider har vi samlet viden fra glemte bøger, gamle folkemindesamlinger og øjenvidneberetninger om julens rædsler herhjemme og rundt om i Europa gennem århundrederne.
Under store anstrengelser, og ikke uden personlig risiko, har vi vovet os så tæt på, som det har været os muligt. Alle væsner er grundigt katalogiseret og opstillet som en julekalenderbog med ét opslag for hver dag i december. Med denne bog i hånden vil du derfor til hver en tid være bevæbnet med mere end blot en håndfuld pebernødder.
For hver dag, du bevæger dig længere ind i julemørket, bliver du også lidt klogere på, hvad du bør holde øje med. Og hvad du skal værne dig imod.

God jul, og pas nu på derude!

[…]”

Hvis I vil vide hvad Bødker og Mortensen ellers har at fortælle i forhold til deres Julebestiarium, vil jeg forslå at I find hyggetøjet og -tæpperne frem, sæt jer godt til rette med før nævnte bestiarium samt en god stor kop varm kakao, for nu skal der læses og julehygges!

Jeg glæder mig helt ustyrlig meget til at få lov til at gå på opdagelse i denne utrolig smukke julekalender fyldt med nogen af de underjordiske væsner og andet troldtøj som jeg finder vildt fascinerende. Og hvis I skulle have lyst til at læse med, så skal I være mere end velkomne til det!