All Souls Trilogy,  Fandommens Smykke-æske,  Skattekisten

A Discovery of Witches – RTR19

Jeg har i mange år kigget langt efter Deborah Harkness’ “A Discovery of Witches”/”Heksenat”, men jeg var ikke 100% sikker på om det var noget for mig, selvom den indeholde nogen af mine ynglings fantasy-elementer: Hekse og Vampyr krydret med en god sjat kærlighed – hvilket normalt er nogen af de bedste krydderier og elementer i det som her hjemme går under betegnelsen “en rigtig Ea-bog“, og denne gang var det ingen undtagelse.

Dette var også grunden til at jeg valgte at deltage i dette års Real-Time-Read (RTR19) Readalong af “A Discovery of Witches”, på trods af at jeg havde læst bogen fire gange siden september 2018… Dermed blev RTR19 femte gang jeg læst en bog som uden tvivl har indfanget og besat mig.

Helt basic er RTR19 en international fælles læsning af Deborah Harkness’ “A Discovery of Witches”/”Heksenat”, hvor man læser bogen og dens kapitler på de datoer hvor bogens handling udspiller sig.

Bogens handling foregår fra den 18. september til den 1. november, hvilket giver omkring små 45 dage, hvor man læser 1-4 af bogens 43 kapitler i løbet af de 28 udvalgte dage hvor handlingen foregår.

Og jeg må sige at det har været sjovt og helt igennem magisk at genopdage og genlæse (igen igen), en af mine absolut ynglings bøger på de dage, som danner rammen for bogens handling. Det har tilført et helt nyt element og en ekstra dimension til historien. Derudover havde jeg en fornemmelse af at det var første gang jeg læse bogen.


Jeg må dog indrømme at jeg ikke fulde kalenderen for læsningen 100%. Der var dage hvor jeg desværre ikke fik læst – da hverdagen desværre ikke altid tillod det – men hvis man følger bloggens Instagram ville man ikke have bemærket dette, for selvom jeg ikke altid lige havde tid, mulighed eller overskud til at læse dagens kapitler, så fandt jeg alligevel tid til at dele min kærlighed til bogen, dens karakter og univers med alle jer som kigger med.

Men selvom jeg ikke fulde læsningen 100%, så fik jeg alligevel læst bogen inden for de 45 dage som dannede rammen for fælles læsningen.


Da jeg begyndte på RTR19 tog jeg en beslutning om, at jeg ville dele et nyt billede af bogen på de dage hvor læsningen forgik, og den beslutning har jeg fuldt til punkt og prikke. Hvilket har betydet at jeg i løbet af de sidste to måneder har spam’et bloggens Instagram med billeder af min efterhånde slidte paperback udgave af “A Discovery of Witches”, og jeg har nydt hvert et øjeblik. Det har været sjovt at slippe galskaben løs og lade min besættelse få frit spil.

God læselyst